Udgivet 2007-06-15

Træning, der sparer penge

Syv procent. Så meget kan brændstofforbruget falde med i gennemsnit, når Fuelwatch-konceptet bliver kombineret med, at chaufførerne bliver uddannet i at køre brændstoføkonomisk. Derfor introducerer Volvo Lastvogne nu chaufføruddannelsen i hele Europa.

A

n Paepen er projektleder på chaufføruddannelsen hos Volvo Lastvogne i Göteborg. Hun har været med til at introducere uddannelsesmaterialet, som bruges, når de europæiske lastvognschauffører skal lære at spare på de dyre dråber.

– 45 chauffør-instruktører fra vore forskellige markeder i Europa har været på kursus hos os i Göteborg for at lære at køre brændstoføkonomisk, og de er vendt tilbage til deres respektive lande og har oplært et korps af chauffør-instruktører, som derefter uddanner lastvognschaufførerne. Efterspørgslen på uddannelser i at køre brændstoføkonomisk øges konstant, siger An Paepen.

Vores tests viser, at vognmandsforretningerne kan spare 5–10 procent af brændstofomkostningerne gennem chaufføruddannelse. I gennemsnit falder forbruget med syv procent.

– Her er der altså mulighed for at spare mange penge. Det er vanskeligere at nedsætte firmaernes udgifter til løn, vedligeholdelse, forsikringer og køretøjsomkostninger. Men brændstofomkostningerne kan man faktisk godt påvirke. Vores mål er løbende at få forbruget ned med mindst fem procent, hvilket kan medføre gigantiske besparelser for den enkelte virksomhed, forklarer hun.

Også chauffør-instruktørerne selv nedsatte deres brændstofforbrug med godt seks procent, ved hjælp af uddannelsen.

– Det er bemærkelsesværdigt fine tal, da de i forvejen kørte usædvanligt brændstofbevidst, siger An Paepen.

Et specialprojekt sidste forår i Tyskland udviste lignende resultater. Tolv chauffører hos Börje Jönsson Spedition i Hamborg blev uddannet, og to af dem blev fulgt nøje i fire måneder. Lastvognene blev også optimalt tilpasset i henhold til Fuelwatch-konceptet for at nedsætte brændstofforbruget.

Börje Jönssons chauffører var dygtige allerede fra starten af, men alligevel faldt brændstofforbruget med godt syv procent. I dag har alle Börje Jönssons chauffører i Tyskland fået uddannelse.

Vælg land www.volvotrucks.dk Ophavsret & beskyttelse af personlige oplysninger