Volvo Lastvognes Fuelwatch-koncept kan sænke brændstofomkostningerne. Det sås tydeligt i den test, der for nylig blev udført i transportfirmaet Börje Jönsson i Tyskland. I testen, som vi fortalte om i forrige nummer, blev et forbrug, der i forvejen var lavt, formindsket med 7%. Dynafleet var en vigtig bestanddel af planlægningen og opfølgningen.
D
ynafleet, som er blevet lanceret i en ny version, er blevet yderligere skærpet, for at både chauffør og kørselsleder skal kunne have tjek på bilens brændstofforbrug. En af de vigtigste funktioner er rapporter om brændstofforbruget og chaufførdata, der gør det muligt at kontrollere bilens forbrug og følge op på det.
– Med Dynafleet kan man når som helst få rapporterne sendt automatisk hjem med e-mail. Der kan man få informationer om det faktiske brændstofforbrug, om bilen har stået meget og kørt i tomgang, om den er blevet kørt på de grønne omdrejningstal, eller hvor meget fartpiloten er blevet brugt, fortæller Anders Grösfjeld, markedschef for Dynafleet.
Dynafleet-tilbuddet omfatter også e-learning via internettet, hvor chaufføren i første omgang kan gennemgå en uddannelse on-line og få den grundlæggende træning og tips til at køre mere brændstoføkonomisk. Det eneste, der er nødvendigt, er så en computer, der er på nettet.
– Vi tror, at det er vigtigt, at uddannelsen følges op. Ellers kan det let gå sådan, at man falder tilbage til sin gamle kørestil, når der er gået et stykke tid, og glemmer, hvad man har lært under uddannelsen. Ved at repetere det, man har lært, bliver det nemmere at præstere en bestående forbedring, hvor man fortsætter med at køre på en måde, der er så brændstoføkonomisk som muligt.
Med Dynafleet er det nemt at tjekke, om man man har sænket brændstofforbruget, og også hvordan man har ændret sin kørestil. Tanken er desuden, at man skal kunne tage disse værdier med til det næste chauffør-kursus.
– Kombineret med chauffør-kurset kan man forestille sig, at man kan knytte an til en slags indbyrdes konkurrence mellem chaufførerne for at få tallene endnu længere ned. Man må heller ikke glemme, at det er både miljøvenligt og sikkert med en brændstoføkonomisk kørestil.
En anden måde at få brændstofforbruget ned på, hvor Dynafleet kommer til nytte, er, at man kan gøre transporterne mere effektive på en nem måde. Man kan se, hvor bilen befinder sig, og chaufførens køretider. Med lastindikatoren kan man også se, hvor megen last, hver bil har med, og sørge for, at den kører så fuld som muligt.
– Hvis man får en ordre, hvor noget skal hentes i nærheden af én af bilerne, er det nemt at bede chaufføren gøre en afstikker i stedet for at sende en ny bil ud på opgaven. Derved sparer man brændstof og tid og rationaliserer både for kunden og sig selv, samtidig med at køretiden for køretøjet bliver optimeret. Med Dynafleet finder man den rigtige bil til den rigtige opgave, og man kan hurtigt kommunikere opgaven ud.
Via Dynafleet kan hjemmekontoret også få hjælp til at have styr på serviceplanlægningen, så at bilen er i den bedst mulige stand.
– At have en god serviceplanlægning hjælper ikke kun til at holde brændstofomkostningerne nede, men er også godt for dækkene, driftsomkostningerne, reparationsomkostningerne og miljøet. Det forlænger bilens levetid og forøger gensalgsværdien.
For et vognmandsfirma er dieselregningerne drøje udgifter, som bare stiger i takt med, at priserne stiger. Så kan selv tilsyneladende små udgifter betyde store beløb. Ved at optimere chaufførens kørestil kan der spares 2–10% brændstof, og det kan enhver regne ud, hvad betyder for økonomien, siger Per-Anders Grösfjeld. ■
Fakta Dynafleet
Dynafleet er et webbaseret system. Det betyder, at man altid har fuld kontrol over sin virksomhed, uanset hvor man befinder sig.
Der installeres en hardware og en kombineret GPS/GSM-antenne.
Med Dynafleet kan man se i realtid, hvor køretøjet befinder sig, kontrollere brændstofforbruget, sende og modtage meddelelser, se chaufførtider, serviceinterval m.m. Dynafleet findes i tre forskellige pakkeløsninger:
Perform giver detaljerede rapporter om brændstofforbrug, chaufførtider og kørestrækninger. Den indeholder også en individuel serviceplan til det enkelte køretøj og en funktion til opfølgning af chaufføraktivitet.
Perform & Locate har det samme indhold som Perform foruden detaljerede kort ned på gadeniveau.
Operate har samme indhold som Perform og Locate, og desuden en funktion til kommunikation via tekstmeddelelser mellem chauffør og kontor.
Hver startpakke omfatter foruden hardware blandt andet også:
■ GPRS-SIM-kort til ubegrænset kommunikation mellem køretøj og kontor i hele Europa.
■ Introkursus til Dynafleet.
■ Webbaseret chaufføruddannelse
■ Dynafleet support fra Volvo Action Service.